Profil

Hornbaek gruppen er den største danskejede leverandør af profilerede lister til byggeriet. Sortimentet omfatter egenproducerede ubehandlede trælister, færdigmalede trælister og nu også mdf-og plastlister. Herudover tilbyder koncernen et bredt udvalg af bordplader i både træ og laminat samt hylder, vinduesplader og hobbyplader. 

Kundekredsen består af tømmerhandlere og byggemarkeder i hele Norden.

baltic4

Scandiwood lager
Profilerede lister Plader

Hornbaek blev grundlagt i 1947 af Ejlif Bugge. Virksomheden har siden dengang været kendt som producent af alle typer af profilerede trælister til byggeriet. Produktionen foretages på fabrikker i Randers, Letland og Norge.

Hornbaek Baltic, som er placeret udenfor Riga i Letland, producerer fingersamlede fyrlister med FSC miljømærkning.  Hornbaek Baltic er specialist i hvidmalede lister. Listerne males med vandbaseret maling af hensyn til både natur, medarbejdere og forbrugere.

baltic2   baltic10
Hornbaek Baltic  Hvidmalede lister

Hornbaek Åsnes List i Norge er producent af et stort udvalg af forskellige listetyper til det norske marked. De producerer i øvrigt en lang række specialprofiler. Hornbaek Åsnes List blev stiftet i 1939 som savværk, og er efterfølgende begyndt at lave lister. Kundekredsen er primært forhandlere af byggematerialer.

Åsnes1   Åsnes2
Hornbaek Åsnes List Produktionen

Hornbaek Scandiwood har i dag et af markedets bredeste sortimenter indenfor massive træbordplader og hylder til byggeriet. Produkterne hentes hjem fra hele verden: Skandinavien, Østeuropa og Asien. Den færdige forædling sker på fabrikken i Randers, og omfatter bl.a. den færdige finish, kvalitetssikring og forbrugerinformation omkring montering og vedligeholdelse. Hovedparten af vores træplader er FSC mærkede, hvilket betyder, at råvarerne kommer fra bæredygtigt skovbrug, der sikrer nænsom fældning, genplantning og professionel håndtering.

Scandiwood har også et sortiment i laminatbordplader. Vi kan hermed tilbyde vores kunder et komplet udvalg af plader til ethvert behov i byggeriet.

 sort_laminat_pernille    Skrivebord 
 Laminatbordplader  Træplader

Hornbaek gruppen er ejet af JPS Clemens A/S, der har som formål, at investere i veldrevne virksomheder med aktivt ejerskab og øget værditilvækst for øje.

decor